Mini pavlovas med jordbærskum og friske bær

Jeg er helt vild marengskager (pavlova) i øjeblikket. Så til min tøsefødselsdag, var en eller anden slags pavlova selvskrevet. Jeg synes tit se store lagkage-agtige pavlovaer er noget rod at skære i og ligner hurtigt et værre rod, når først 3-4 har skåret af kagen, så jeg besluttede mig for at prøve at lave mine som små “fuglereder”. 

Selve kagerne er meget lette at lave. Til ca. 18 fuglereder er alt, hvad du skal bruge:

  • 6 æggehvider (4 bægre med pasteuriserede)
  • 400 gram sukker
  • Lidt rød frugtfarve, hvis du vil have rederne lyserøde ligesom jeg havde. Ellers er de også rigtig fine bare i hvide!

For at lave rederne pisker du bare æggehviderne og sukkeret sammen til det har formet en ensformet helt stiv masse, hvor du kan vende skålen på hovedet uden at massen rykker på sig. Kom derefter massen i en sprøjtepose med en lille stjerneformet tylle, og lav dine reder. 

Bag i ovnen ved 100 grader indtil massen er blevet hård (for mig tog det ca. 1 time. Har du to bageplader så husk at byt rundt på dem inde i ovnen undervejs). Sluk ovnen og lad rederne stå i ovnen og køl af stille og roligt – gerne natten over.

Fyld lige inden servering med flødeskum eller jordbærskum. Min jordbærskum består af 

  • 5dl fløde
  • 300-400 gram jordbær
  • 4 spiseskeer flormelis

Bland 200 gram jordbær til en pure. Pisk fløden til flødeskum og tilsæt jordbæepureen og flormelisen og bland det forsigt sammen. Hak de sidste 100-200 gram jordbær fint og bland i skummet. 

Fyld i rederne og pynt med forskellige og måske et mynteblad. Vær’ obs på at rederne ikke kan tåle at stå for længe med fyldet i – fugten vil unægteligt ødelægge marengsen efter lidt tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *