Tag-arkiv: cheesecake

Cheesecake med vanilje og hvidchokolade-mousse

Jeg har væsentligt flere erfaringer med at spise cheesecake end at bage dem – for jeg har ærligt talt lidt af et had/kærligheds-forhold til husblas og andre ting, det skal stivne. Men jeg er blevet bedre venner med det med tidens og da jeg så opskriften på denne cheesecake, var jeg nødt til at give det et forsøg. 

Opskriften er amerikansk og er fra amyinthekitchen.com. Her er opskriften oversat til dansk og danske mål – jeg har et fint cups-målesæt købt i Tiger for mange års siden, som hjalp med det meste, men her har jeg også oversat de mål til noget i gram.

OBS: Kagen skal stå min. 6 timer i køleskabet, så husk at have god tid eller lav den dagen før! 

Det skal du bruge:

Kiksebund:

  • 1 1/2 cups grahamkiks. For mig passede det med en pakke af Karen Volffs fuldkornskiks (175 gram)
  • 1/4 cup (40 gram) blandet farin og rørsukker
  • 113 gram smør
  • 1/2 teske vaniljeekstrakt

Cheesecakefyld:

  • 450 gram cream cheese (flødeost, fx Philadelphia)
  • 225 gram smør (blødt)
  • 200 gram alm. hvidt sukker
  • 1 cup (225 gram) creme fraiche
  • 2 spiseskeer majsstivelse
  • 1 vaniljestang

Hvid chokolademousse:

  • 115 gram hvid chokolade
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 4 spiseskeer flormelis
  • 115 gram cream cheese (flødeost, fx Philadelphia)


Sådan gør du:

1. Kiksebunden:

Varm ovnen op til 190 grader og klip et stykke bagepapir til og læg det i bunden af springformen.

Knus kiksene i en lynlås-frysepose. Bland derefter de knuste kiks til sukkeret. Tilføj derefter det smeltede smør og vaniljeekstrakt og bland til det hele er godt blandet. Pres blandingen godt sammen i springformen og bag i ovnen i 8-10 min. Lad derefter bunden i køle.

2. Cheesecakefyld:

Skru ovnen ned til 160 grader.

Rør flødeost, smør og sukker sammen til det bliver let og luftig. Tilføj creme fraiche, majsstivelse og vaniljekornene og rør til blandingen er fin og cremet.

Hæld massen over kiksebunden og bag i ovnen i ca. 1 time. Massen vil stadig være blævrende, når du tager kagen ud, men det størkner stille og roligt. Lad kagen køle ned på køkkenbordet en times tid og sæt den derefter i køleskabet i mindst 6 timer. Husk at beholde kagen i springformen indtil lige før servering! 

3. Hvidchokolademousse:

Start med at køle en røreskål ned i køleskabet eller fryseren.

Smelt den hvide chokolade over er vandbad og lad det derefter køle lidt af.

I den kolde røreskål pisk du flødeskummet indtil den former bløde toppe. Tilføj derefter flormelisen lidt efter lidt og pisk indtil du har stive toppe i flødeskummen. Stil massen i køleskabet for at holde det køligt.

Mix nu den smeltede chokolade sammen med og flødeost sammen indtil det har en jævn og let konsistens. Bland det derefter sammen med flødeskumsblandingen. Du behøver ikke være bange for at ødelægge massen, så pisk bare løs. 

Stil derefter massen på køl natten over og fordel det først på kagen lige inden servering. Pynt kagen med bær, hvid chokolade-flager eller hvad du ellers har lyst til. Jeg holdt min helt neutral, bortset fra en stor tøset firarmet fødselsdagslysestage-holder købt i Tiger og serverede frugt ved siden af ☺️