Tag-arkiv: kunst

DIY: Plakatholder

Jeg fik den fine københavner-plakat fra KLAM til jul, og kom den først i en stor Ribba-ramme fra IKEA, som vi havde liggende. Men jeg synes aldrig det blev rigtig godt. I stedet har jeg så haft kigget på Plakatrammer/plakatholdere fra Ferm Living, Lagerhaus, osv. og besluttede så, at det kunne jeg (vi 🙂 ) gøre selv med lige præcis det træ, jeg synes… og måske også billigere. 

Ideen er, at der er to trælister, der “svæver” for oven og for neden på plakaten og at plakaten så holdes fast ved hjælp af magneter. Så jeg hev mand og baby med i Bauhaus og fandt materialerne – en liste, magneter, og et bor med samme diameter  som magneterne til at udhule listen med, der hvor magneterne skulle sidde.


Trælisterne skar vi selv til, og derefter gik vi i gang med at bore ud til magneterne.

Derefter satte vi den snor, som rammen skulle hænge i (en voksbehandlet snor fra Søstrene Grene til 20kr) fast med en hæftepistol. Og så kørte vi en snor rundt i kanten af bagsiden af plakaten fra øverste liste til nederste, så vægten på den nederste liste var så lille som mulig… 

Og voila, så var den klar til at komme op at hænge: 



TIP: …det skal siges, at vi havde fået valgt en ret tung fodliste, som har gjort det næsten umuligt at få det hele til at holde og hænge rigtigt. Så med min mands ord: “Næste gang køber vi altså bare en original!” …jeg synes dog, vores egen er blevet helt perfekt og er ikke helt enig! ☺️ ?

Lidt souvenirs til væggen fra NYC

Inden vi rejste afsted, havde jeg en forhåbning om, at vi ville finde lidt nyt til væggen – umiddelbart nogle nye fine plakater. Det var dog ikke helt så let, som jeg havde forudset, for sådan “moderne, minimalistiske plakater” var der ikke mange af, og meget af det, vi faldt over, var meget turistet. Men for enden af High Line Park, var der et par boder, hvor denne plakat var – og den var vi ret så hurtige om var fin ?


Tilgengæld kom vi så hjem med noget, som jeg i hvert fald ikke havde forudset – et maleri! Jeg har længe synes, det har været svært at finde et maleri, som matchede vores hjem, begge vores smage og som var ungdommeligt og fedt. 

Men da vi en dag på ferien tilfældigvis gik forbi New York Art Factory’s bod, har vi begge lagt mærke til et billede – men fik først rigtig talt om det en dag eller to senere – og fik så travlt efter at komme tilbage for at se, om det stadig var der og hvad det overhovedet kostede… 

Boden var denne fine lille en med en helt perfekt placering midt på The Mall i Central Park – som nok næsten var for turist-agtigt og idyllisk, og dermed næsten for godt til at være sandt til at vi første troede på at der ville være noget for os.


Og maleriet er dette:


Maleriet kostede os $230 (ca. 1400kr), og nu mangler vi bare at få det betrukket på en ramme og så finde det helt rigtige sted til det!

Med hjem fik vi også denne plakat til Adam og til et fremtidigt “stor drengs værelse”, hvor Superhelte nok er blevet mere relevante.