Tag-arkiv: opbevaring

Nye natborde

Jeg er dybt forelsket i vores nye natborde fra Anne Linde! Jeg elsker, hvor enkle og rene de er i sit udtryk samtidig med, at de ser knaldgodt ud og emmer af kvalitet. Og så fylder de absolut intet!

Jeg havde kun fuldt Anne Linde og hendes produkter på nettet og Instagram, så jeg var lidt spændt på, hvordan de så ud i virkeligheden og om der ville være plads til vasen fra min morgengave – et absolut must! ? Men der var slet ikke noget, og jeg bliver kun mere og mere flad for dem.

Big:Ledge hylde/natbord fra Anne Linde, vase fra Holmegaard (er indgraveret), Dapper York ur fra Daniel Wellington og øreringe fra min bryllupsdag.


Artiklen indeholder affiliate links.

Første omrokering på børneværelset

Det er ingen hemmelighed, at jeg ofte har mange gode ideer til, hvordan man også lige kunne indrette de forskellige rum i vores bolig på en helt anden måde. Men for det meste holder jeg mig i skindet – og faktisk giver mange af rummene og ikke mindst de store vinduespartier begrænset muligheder. 

Men fornyelig fik jeg chancen for at re-tænke indretningen på sønnens værelse. Som han er blevet ældre, har vi nemlig fået brug for væsentlig mere legetøjs-opbevaring. Vi gik på jagt efter et møbel, der ikke fyldte meget, og hvor legetøjet var lettilgengængeligt for A. Derfor endte det med to IKEA Trones reoler og lidt ommøbleringer af resten af værelset – sengen blev rykket, wallstickers blev omrokeret, og et natbord røg ud til fordel for reolerne (se hvordan værelset så ud før her).

Trones reolerne er ikke nødvendigvis det kønneste, der findes, men praktikaliteterne vandt. Og jeg synes faktisk slut resultatet er endt helt ok…:

  

  
 
… Så nu er trangen til at lave om i hjemmet dulmet for nu… bortset fra, at jeg lige skal have fundet tid – og overtalt manden – til at rykke lidt rundt på det hele i stuen for at se, om jeg har en god ide eller ej 😀

Nyt i køkkenet

I går var jeg på shoppetur med en veninde i Malmø. Weekenden startede med et døgns ren tøsehygge på et lille hyggeligt spahotel “The Lodge”, og hvordan skulle det ellers slutte end med lidt shopping og osen? 🙂 For mit vedkommende, blev det primært til en helt masse ting fra Søstrene Grene. Primært til juledekorationer og juleindpakningen, men også lidt til køkkenet. Blandt andet disse fine opbevaringskrukker og en ny fin frugtskål. Det har virkelig pyntet – især at de grimme morgenmadspakker nu er væk.

Ønsker mig: Seng med opbevaring

Topbillede photocredit: IKEA

Vores soveværelse mangler stadig at få et make-over. Det var rummet, vi ikke rigtig fik ordnet, da vi flyttet ind, og som vi så aldrig rigtig er kommet videre med – fordi det egentlig fungerer, men bare ikke er særligt personligt eller spændende. For at komme i gang med make-overen, skal sengen være på plads. Så derfor er det, der står øverst på ønskesedlen, en ny sengeramme.

Der findes super mange fede sengerammer, men jeg vil gerne have en med opbevaring for at udnytte pladsen bedst muligt. Og her er jeg overrasket over, hvor få muligheder der egentlig findes. Heldigvis er IKEA en af dem, der gør sig bedst i sengerammer med opbevaring, og det passer min pengepung rigtig godt!

Jeg vil gerne holde soveværelset lyst og lækkert, så sengerammen skal enten være hvid eller i lyst træ… Her er de muligheder, jeg går og overvejer:

sengemedopbevaring

1: Malm sengestel fra IKEA i birketræsfiner; 2: Brimnes sengestel fra IKEA i hvid; 3: Mandal sengestel i birk med hvide skuffer; 4:  Malm sengestel hvor lamelbunden kan løftes; 5:  Pisa sengeramme med skuffe forenden fra Mavis hos unoliving.com; 6: Messina sengestel i massiv kernebøg fra sovezonen.dk.

Lad mig høre, hvad du synes ved at klikke på “skriv en kommentar” under billedet øverst oppe… Hvilken er din favorit? Eller hvad har du selv valgt af sengestel?

P.S. Af hovedgærde har jeg tænkt mig at lave mit eget… men mere om det, når jeg har fået valgt et sengestel 😉