Tag-arkiv: på væggene

DIY: Plakatholder

Jeg fik den fine københavner-plakat fra KLAM til jul, og kom den først i en stor Ribba-ramme fra IKEA, som vi havde liggende. Men jeg synes aldrig det blev rigtig godt. I stedet har jeg så haft kigget på Plakatrammer/plakatholdere fra Ferm Living, Lagerhaus, osv. og besluttede så, at det kunne jeg (vi 🙂 ) gøre selv med lige præcis det træ, jeg synes… og måske også billigere. 

Ideen er, at der er to trælister, der “svæver” for oven og for neden på plakaten og at plakaten så holdes fast ved hjælp af magneter. Så jeg hev mand og baby med i Bauhaus og fandt materialerne – en liste, magneter, og et bor med samme diameter  som magneterne til at udhule listen med, der hvor magneterne skulle sidde.


Trælisterne skar vi selv til, og derefter gik vi i gang med at bore ud til magneterne.

Derefter satte vi den snor, som rammen skulle hænge i (en voksbehandlet snor fra Søstrene Grene til 20kr) fast med en hæftepistol. Og så kørte vi en snor rundt i kanten af bagsiden af plakaten fra øverste liste til nederste, så vægten på den nederste liste var så lille som mulig… 

Og voila, så var den klar til at komme op at hænge: 



TIP: …det skal siges, at vi havde fået valgt en ret tung fodliste, som har gjort det næsten umuligt at få det hele til at holde og hænge rigtigt. Så med min mands ord: “Næste gang køber vi altså bare en original!” …jeg synes dog, vores egen er blevet helt perfekt og er ikke helt enig! ☺️ ?