Tag-arkiv: skumfiduser

Hjemmelavede skumfiduser

I dag har stået i bagningens tegn, mens vi sammen hygger i feriehuset i Sverige. Og jeg har virkelig glæder mig til årets julebag, i sær fordi jeg længe har glædet mig til at prøve at lave skumfiduser.

Jeg brugte en opskrift fra kvalimad.dk (er du veganer, så tjek kommentarfeltet for en version uden husblas/gelatine), og det var ikke så svært, som jeg havde frygtet. Men læs opskriften et par gange godt igennem, før du går i krig 😉 … Første gang overså jeg, at husblassen skulle ligges i blød inden (hvilket nok viser lidt om min begrænsede erfaring med husblas, men det undrede mig trods alt), så det gik hurtigt helt galt. Anden gang overså jeg, at husblassen skulle i, mens gryden stadig var på blusset, så mit sukkermasse kølede meget hurtigt, men det gik heldigvis alligevel.

   

Jeg havde tænkt mig, at skumfiduserne skulle udstikkes og bruges som pynt i varmkakao, så jeg smurte skumfidus-massen ud ret tyndt i fadet. Og det fungerede helt perfekt til formålet. 

  

  

Skumfiduserne blev fuldstændig som dem, man køber, og jeg kommer helt sikkert til at lave dem igen – både til varm kakao, fordi det pynter så fint, og i den den mere traditionelle firkantet version tilsat forskellige smage!